Produktet er tilføjet kurven

Sådan får du en flot og professionel montering af din vindueskarm.

Vindueskarm

Hvis du ikke er en haj til at montere vinduer, kan du blive lidt klogere efter at have læst denne guide. Hvis der er noget du er i tvivl om, er du altid meget velkommen til at kontakte vores kundeservice, og så skal vi hjælpe dig, med de spørgsmål du måtte have.

Inden du begynder på monteringen af dit nye vindue skal du først fjerne det gamle. Når dette er fjernet skal du sikre dig at murhullet er rent og fri fra eventuelle rester af fugemateriale og lignende.

Når dette er gjort kan du begynde på monteringen af dit nye vindue. Når du har kontrolleret at alt ved vinduet er som det skal være, kan du tage det med hen til murhullet. Sørg for at vinduet står på et underlag så det ikke bliver ridset eller beskadiget.

Start med at indsætte karmen 3-5 centimeter fra forkanten af muren, i murhullet. Når du har sikret dig at bundkarmen er i vater, skal du indsætte kiler rundt om karmen, for at sikre dig at mellemrummet mellem karm og mur er lige stor hele vejen rundt. Det er en god ide endnu en gang at tjekke at bundkarmen er i vater.

Karmen skrues nu fast i muren, ved hjælp af karmskruer. Start med de øverste hjørner og skru derefter karmen fast så tæt på opklodsningerne som muligt.

Når karmen sidder fast kun du nu fuge mellem karm og murhullet så der er isoleret. Pres derefter bagstoppen ind i fugen, så den ligger 1 cm. fra vindueskarmens forkant. OBS – 2 cm ved træ- og alu elementer.

Vinduet kan nu fuges udvendigt med en diffusionsåben fuge.

Du kan nu montere rammen i din karm, og dit vindue er klar til brug.

God fornøjelse.